Urimelige skønheds idealer

Vi har alle gjort det.. Set et billede af et 'perfekt' bygget menneske og drømt os til kroppen selv. Man smider måske endda billedet på intagram med hashtaggene #dreambody #fit #wantit #workhard #goal #inspiration, hvorefter man smider et billede op af en kage og hashtagger #mågodt #friday #mmh.... Jeg følger selv et par stykker på instagram, der af og til gør den slags. Alle skal have lov til at have mål og drømme.. Men vi må simpelthen lige have nogen ting på plads i den her tumblr dominerede verden.
Hvis du har tanker om at tabe dig og blive fit, må du også være indstillet på at ændre i din livsstil, for det er trods alt den, der har fået dig til at ende med en krop, du ikke er tilfreds med. Du skal på ingen måde sulte dig selv, tværtimod, men du skal lære at erstatte kagen, chipsene og alt det andet med sundere alternativer. Der sker ingenting ved at have et cheat måltid få gange, men det er en kunst at lære at sige nej og beherske trangen til det usunde. Nå lidt et side spring! Hvis du endelig har besluttet dig for at gøre noget ved livstilen og dermed kroppen, så husk for guds skyld at sætte dig rimelige mål. Folk har det med at se et lys i disse tumblr-fitte tøser med lår der ikke røre hinanden, en lille fix og stram røv og en mave, der er perfekt markeret uden at ligne et vaskebræt, der skulle have siddet på kæresten. De tøser er fantastiske. Fantastiske til to ting: Til inspiration for andre og til at være heldige. Vi bliver nødt til at huske på, at vi er forskellige. Disse piger har været heldige at blive sat i verden med en mere naturlig slank krop. Min mor har to søstre, de er begge høje og meget slanke, næsten på kanten til at være pænt meget tynde. Min mor er (logisk nok) vokset op i samme familie samme kost, samme mængde af motion, men alligevel er hun altid faldet ved siden af. Hun er meget kraftigere end hendes søstre.
Vi har altså ikke de samme forudsætning for at ligne disse piger, som vi bliver bombarderet med i blade, tv, internet og andre steder. Jeg vil ikke have dette til at lyde som en undskyldning, for at der sidder nogen og har svært ved at opnå en flot krop. En flot krop er noget alle kan få! Det handler skam bare om dedikation og hårdt arbejde. Men dét man ikke kan er at ligne netop hende på billedet fra tumblr. Hun er anderledes bygget.
Vi har alle vores små 'laster' at leve med. Personligt har jeg små bryster, der er svære at gøre større, jeg har i løbet af mine teenage år også fået generelt bredere hofter, som får røven til at se større ud, og så har jeg ret så skæve knæ. Det er nogen ting, jeg ikke kan lave op på og må leve med. Det er disse ting, der gør, at jeg aldrig vil ligne tumblr-tøserne, men det forhindrer mig jo ikke i at få en flot krop alligevel? Pigerne vi ser alle steder med kroppene, som mange stræber efter, er gode inspirations kilder. De har lagt meget arbejde i den krop og spist sundt, netop det er hvad de kan inspirere os med, at med hårdt arbejde kan vi opnå flotte resultater, men som regel aldrig de præcis samme resultater. Vi må sgu huske at være realistiske, stille os op foran spejlet i ført undertøj og spørge sig selv, hvad der egentlig er muligt og ikke muligt. Mange ting er mulige, men højde, bryster, skæve knæ, små arme, store fødder og så videre er ikke muligt at lave om, medmindre du selvfølgelig er villig til at koste en helveds masse penge i det.
Det er vigtigt, at vi ikke spejler os for meget i, hvad vi ser på billeder, men i stedet opretholder respekt for vores krop og dens små finurligheder. 

Vi kan ikke alle ligne barbie og tumblr-tøser. 

Room inspiration - my room

Jeg har nu længe skrevet om, at jeg ville smide nogen billeder op af mit eget værelse, så her er de endelig! Jeg har stadig et par småting, der mangler: En globus (helst mormors den gamle seje med lys i) og en sort tekst over spejlet 'Just do it'. Men ellers er jeg selv blevet ok tilfreds med mit lille værelse. Normalt har jeg et halv stort gedeskinds tæppe midt på gulvet,men da det fælder ret meget er det gemt væk for en tid (+det er en helveds skidt-samler). Men hvis du har et lille værelse på 7 km2, som mig, håber jeg dette kan virke som en slags inspiration, det er i hvert fald, som jeg ønsker det!
I er velkommen til at smide en kommentar, hvis I har spørgsmål til, hvor jeg har anskaffet mig noget eller andet..

s

Hvor går grænsen?

For et år siden var jeg lige begyndt at træne. Ikke specielt seriøst, men jeg havde da alligevel de klassiske mål: fladere mave, strammere røv, mindre mormorarme.
Nu et år efter burde jeg kunne ånde lettet op og sige, at de mål er nået. De er nået, men jeg ånder ikke lettet op. Jeg føler først lige, jeg er kommet i gang. Jeg kan tydeligt se forskel, og er da også generelt tilfreds med min krop, men når jeg tænker på det potentiale, der er i den (som der er i alle kroppe), brænder jeg bare endnu mere for at træne.
Jeg har jo ingen specifikke mål længere. Mit sidste mål var ikke at være en af tøzzzerne i motionscentret, og eftersom jeg løfter mere end flere af drengene, vil jeg egentlig mene, det mål er også nået. Hvad er det næste så? At jeg skal have større muskler end en mand? Det bliver det aldrig. Men forstå mig ret, vil mere ikke bare have mere? Styrketræning er altså en meget anderledes sport, der har direkte indflydelse på dit udseende, så hvor går ens grænse?

Drenges tanker om...

Hello people. Jeg har i noget tid haft noget på hjertet nu. For nogle uger siden så jeg et program på DR3 (i øvrigt en af de bestemt dejligere kanaler) om mænd og kvinder, der skulle giftes uden nogensinde at have talt sammen eller set hinanden. En af kvinderne var særligt nervøs, fordi hun havde skræmt flere fyre væk, fordi de simpelthen synes, hun var for drenget. Hun kørte motorcykel, havde en ok høj rang indenfor militæret og ja.. hun var bare tit en af drengene..

Da jeg så hende, kunne jeg naturligvis ikke lade være med at tænke på mig selv. Jeg styrketræner, har mange flere drengevenner end pigevenner, kan som regel meget bedre sammen med drengene, vil ind og være soldat som værnepligtig, enormt lange varme bade siger mig ikke noget, har ikke de samme kriser som tøser (hår, make up og tøj.. ok lidt tøj), og så er tøsefnidder bare en ting, som slet ikke siger mig noget. Siden jeg var helt lille, har jeg hellere ville kravle i træer og lege med med min lillebrors lego, end klæde mig ud som fin dame i min mors tøj. For mig har der aldrig været noget i vejen for at snakke med drengene og lege med deres legetøj. Da jeg havde kendt ham, som idag er en af mine aller bedste venner, i meget kort tid, kiggede han også på mig og sagde: Jamen du er jo heller ikke en rigtig pige, Louise. Så længe det kommer fra venner med et smil på læben, er det bare dejligt nok at få af vide.
Men dét, som nu gruer mig, er om dette egentlig også er så godt igen. Kan jeg også ende med at skræmme drenge væk? Jeg så på min mor, under programmet, og spurgte (lidt i sjov) om jeg også ville ende med at blive afvist af de grunde. Hun kiggede meget alvorligt på mig og sagde, at det ikke ville undre hende. Vi var selvfølgelig enige om, at jeg aldrig skulle lave om på mig selv, for at en fyr skulle kunne lide mig, men det er stadig en smule tankevækkende. Da jeg aldrig har set det som en forhindring, men tvært imod en god egenskab, var det ret overraskende for mig.
Jeg er selvfølgelig ikke så drenget, at jeg ikke elsker at gå i kjole og fine sko, ikke tænker over om sengetøjet passer sammen med resten af farverne på værelset, ikke elsker at gå på små hyggelige caféer med en sød veninde, alt det kan jeg jo godt lide! Jeg ville jo også nødig få mig selv til at lyde som en beton-lebbe..
Jeg har lagt mærke til efterfølgende, at jeg ikke har den samme glæde ved at fortælle folk, specielt nye bekendskaber med drenge, om mine interesser, især når det kommer til styrketræning. Det er en ting, som fylder meget for mig, men der ikke nævnes først. Jeg tror, det eneste rigtige man kan gøre i sådan en situation her, er at have en god fornemmelse. Have en fornemmelse for hvem folk er. Hvis de selv træner, gør det formodentlig intet at nævne styrketræning som noget af det første.. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at lave om på mig selv. Heller ikke selvom min mor synes, jeg er mærkelig, fordi jeg ikke har snakket med flere fyre endnu, efter Rasmus og jeg gik fra hinanden. Hun mener jeg falder meget ved siden af og er kræsen. Jeg ved nu ikke.. Jeg gider bare ikke slæbe hvem som helst med hjem. Og når endelig der er en rigtig sød fyr, er jeg nok bare meget genert og kan ikke nosse mig sammen til at snakke med ham. Men men.. Jeg har et langt liv foran mig endnu. Selvom det er creepy og tænke på, at da min mor var 18, havde hun allerede været sammen med manden, hun blev gift og fik børn med, i tre år. Sidespring ftw ellers.
Sommersummarum (hader egentlig det udtryk virkelig meget) , vil jeg bare lige ud med nogen af mine tanker omkring at være en drenge-pige, samtidig med at være single og gå med en lille frygt for, at den store ukendte kærlighed skulle droppe én, fordi man simpelthen var for drenget.
Det eneste man vel kan sige til det, er at han netop ikke har været den store kærlighed så? I ved jo godt, hvad jeg mener.. Det er godt nok med blandet følelser, det her indlæg blev skrevet. Hejhej

[Ironisk smukke billeder af mig sammen med drenge (især Bugge) i Barcelona]

Studietur i Barcelona

Så smadret og fed en uge skal man lede længe efter. Har levet med 60 andre skønne unge mennesker omkring mig konstant siden søndag nu, så hvor er det dog rart, at kunne lukke sin dør og have ro, selvom jeg også nød alt det sociale. Generelt nød jeg bare turen. Vores hostel var ikke noget vidunder, og bestemt heller ikke vores værelse. Vi var 8 piger på noget der lignede 7-9 km2, men!! Beliggenheden var fantastisk. Vi lå lige ud til noget kaldet La Rambla, en slags hovedgade i Barcalona, fyldt med butikker, barer, caféer, restauranter, ludere og hyggelige små boder, der solgte turist sager. Jeg savner det allerede, er klart et by menneske lige nu. Når jeg bliver gammel, vil jeg flytte på landet. Men jeg elsker storbyernes rummelighed, der er plads til alle typer. Jeg bliver let fanget af stemningen. Men én ting jeg sådan savner, når man er på farten i udlandets storbyer er Danmarks provinsbyers duft. Den tætte lugt af bilos, mad, kloak og tis bliver aldrig et hit hos mig. Dog var Barcelona ikke helt så slem. Det var også en overraskende ren by! I går så jeg en dame vaske fliser udenfor hendes lille butik. Vaske fliser som i med en mobbe og sæbe - så gør man satme noget ud af det!

På studieturen i Barcelona har jeg:

• Spist for meget fastfood 
• Været ret fuld - specielt tirsdag
• Spillet pool og været dårlig til det
• Set hvor store problemer, folk kan have med propper i ørene i fly og dermed fundet ud af, hvor let jeg har det - tænker knap over det.
• Været ufattelig glad 
• Købt et mærkeligt ur, to navlepircinger og en mobilcover. 
• Været fuldstændig betaget af Camp Nou (FC Barcelonas stadion med plads til 100.000 mennesker) 
• Brugt mindre penge end forventet (WIN!) 
• Fået taget min Starbucks mødom.
• Pisset i et pisuar med en god veninde.
• Set flotte fyre.
• Sagt direkte til en asiat, der spurgte, om jeg ville se om asiater nu også havde små penisser, at jeg havde bedre ting at give mig til. 
• Drukket et virkelig klamt shots (med bla. tabasco), kaldet best friend, sjovt nok var det også en af mine best friends, der købte mig det. 
• Blevet stukket af et formodentligt fucking søpindsvin lige midt på knæet og foden, så jeg praktisk talt ikke kunne bøje benet i to dage, og gik rundt med noget der lignede et acne udbrud på knæet.
• Sovet meget meget lidt.  
• Grint så jeg fik ondt i maven. 
• Været ved at miste tålmodigheden 
• Set min bedste og mest ambitiøse lærer ligne en, der mest af alt bare havde lyst til at græde af bar træthed og en ikke eksisterende overskuelighed. 
• Oplevet at en lille cut af en negerdame (ja, det skrev jeg faktisk lige), stjal min mobil lige for øjnene af mig. Greb dog fat i hende og tog den tilbage. Fortryder at jeg var for fuld til at have indset, at hun skulle have fået én på kassen.
• Drukket grøn absint.
• Snakket med nye søde mennesker (og lærere).
• Savnet min lillebror og eget toilet.
• Spist for lidt spansk mad. 
• Drukket så meget øl, at jeg fik nok af det og betalte 5,10 euro for én fucking breezer. 
• Savnet motionscentret overraskende meget!!
• Nydt en masse billige og friske smoothie/juice og blandet frugt i små bægre fra et kæmpe marked ved siden af vores hostel. 
• Kommet til at sige til en tjener (der også lavede store chokerende øjne): ''Nothing for me, just a bottle of wine'' I stedet for bottle of water. 
• Åbenbart smadret min iPhone lader
• Haft så god en tur, at jeg var klar på en igen i næste uge! 

Barcelona to night!

Drager på studietur i aften, som titlen afslører: Barcelona. Uha, hvor jeg glæder mig! Fest og farver, strand, varme, dejlige venner og ja.. så også noget museum og kirker i 'skole delen'. Men det skal nok blive fedt! Vi skal med toget fra Aalborg til København i aften lidt i tolv. Vi skal så flyve fra Kastrup ved otte tiden. Det bliver en halv lang nat, men at man er sammen med sin klasse, opvejer det ret meget.
Vi skal være der til lørdag. I skal nok blive bombet med billeder, når vi er hjemvendt. Indtil da må I nøjes med et fra google. 

Har de sidste par uger haft en trillion idéer til blogindlæg, men tiden har været knap.. Har haft ret travlt med lektier og afleveringer, buuuhhh. Så tro endelig ikke, at der har været stille herinde, fordi jeg har gået tomsindet rundt. Nogengange er 24 timer i et døgn bare alt for lidt.. Dét er faktisk også en grund til, at jeg ønsker mig en iPad. Så kan man bare uploade indlæg fra den i bussen og generelt på farten. Det er mega besværligt og småt fra en iPhone.

Adiós amigos

Træning og druk - Freakness

Ved ikke om freakness overhovedet er et ord.. Men det er i hvert fald ét, som jeg har lyst til at bruge lige her.
For nogle uger siden læste jeg en artikel om en kvinde, der følte, at hun blev gjort til en freak blandt venner og familie, hvis man tilfældigvis kom ind på hendes træning og kost. Det var ikke noget hun selv startede med at snakke om, men tit kom folk til at snakke om det alligevel. Hun sagde, at hun tænkte over, hvad hun stoppede i munden og trænede en del gange om ugen. Folk så hende straks som en freak.. De mente, hun burde leve livet.
Hvad er meningen egentlig?? Jeg bliver en smule irriteret over disse forkastede holdninger. Jeg troede egentlig bare, at kvinden her overdrev, men i weekenden oplevede jeg faktisk lidt det samme.I fredags var jeg til grillaften på mit gymnasium, der blev selvfølgelig også slynget alkohol over disken. Efter Vesterhavs Rock d. 3. valgte jeg, at holde mig fra alt sprut indtil vores studietur d. 9-14 september. Jeg troede på ingen måde, at det ville blive en udfordring.. Det er det såmænd heller ikke, jeg kan sagtens sige nej og drikke vand og sodavand i stedet, det vanskelige er folks holdninger omkring det. Jeg undgik helst at tale om, at jeg ikke drak, fordi jeg netop ikke magtede diskussionen om, om det jeg gjorde var rigtigt eller forkert. I mine øjne er det rigtigt. Grunden til jeg ikke drikker, er bare fordi jeg kan. Det er en blanding af træning, økonomi, god samvittighed og den manglende lyst til tømmermænd. Jeg gider ikke drikke til alle de der små fester, bare fordi andre gør det.
Nå men! Til grillaften i fredags kom flere hen til mig og spurgte, hvorfor jeg ikke drak. Jeg svarede, at jeg bare ikke lige havde lyst. En så panisk på mig, og svarede at han nok skulle betale for mig.. Men nej. En anden var sikker på, at det var pga. min træning. Han synes simpelthen, det var så forkert af mig ikke at drikke. Han mente både, at jeg var på vej i en forkert retning og alt muligt.. Men det er bare det.. Jeg ville aldrig droppe alkoholen. For jeg kan selvfølgelig godt se, at det er lidt sjovere, og man bliver lidt mere i fest humør.. Og så er jeg bare typen, der har meget større nosser, når jeg er fuld, noget som er skide sjovt at have til fest, derfor sætter jeg det aldrig til side! Jeg er kun ung én gang, og jeg vil satme have nogle sjove, pinlige og dumme historier at fortælle mine børn engang.
Dét, som generer mig, er bare at folk er dårlige til at sætte sig i andres sted. De gør én til en freak, fordi man holder sin krop ved lige og takker nej til en øl. Jeg ved sgu ikke, om det er fordi, jeg lever ret langt ude på landet, fitness kan godt være et skræmmende ord. Ha.. Er en smule fordomsfuld overfor min egen del af landet lige nu, men på mange måder tror jeg, det er sandt. Der er ikke plads til så meget forskellighed herude, jeg tror det ville være anderledes i Århus, Odense, København eller ja.. Bare Aalborg også. Der er flere mennesker og dermed også flere forskelligheder.
Jeg nævnte det for min veninde, at flere havde kommenteret, at jeg ikke drak.. Hun kiggede på mig og sagde, at nu var min træning jo også gået hen og blevet en smule ekstrem. Det er en sætning, der kan vendes og drejes på mange måder, men jeg blev sgu ikke glad for den. Min lillebror træner fodbold 3 gange om ugen og ofte kamp i weekenden, han opfattes som sej. Jeg styrketræner 4 gange om ugen og opfattes som ekstrem. Helt seriøst? Jeg tror, folk har forestillinger om, at jeg har nogle mål om at blive kæmpe bodybuilder eller noget. No way. Never ever. Bare fordi folk måske i bund og grund ikke kender så meget til den verden, jeg lever i med mindre alkohol, mindre søde sager, en masse frugt, grønt og træning, så ser jeg ingen grund til at blive set som hverken en freak eller ekstrem.

Er fitness verdenen bare for langt væk fra andres til, at de kan respektere den?
Ingen siger de skal forstå det, bare respekter. 

--
Og jeg understreger lige endnu en gang, at jeg ikke holder pause fra druk pga. træningen udelukket, også pga. økonomi, god samvittighed og den manglende lyst til tømmermænd. Bare fordi jeg kan og vil.
Men princippet havde stadig været helt det samme, hvis det kun var pga. træning, endda værre reaktioner, da folk nok endnu mindre ville kunne sætte sig ind i det. Derfor også følgende billeder.. Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg vil nødig virke som én, der har noget i mod flertallets måde at leve på (får virkelig mig selv til at lyde som en outsider nu), det er ikke alle, der har de samme holdninger omkring levemåder -og heldigvis for det da!