For et år siden var jeg lige begyndt at træne. Ikke specielt seriøst, men jeg havde da alligevel de klassiske mål: fladere mave, strammere røv, mindre mormorarme.
Nu et år efter burde jeg kunne ånde lettet op og sige, at de mål er nået. De er nået, men jeg ånder ikke lettet op. Jeg føler først lige, jeg er kommet i gang. Jeg kan tydeligt se forskel, og er da også generelt tilfreds med min krop, men når jeg tænker på det potentiale, der er i den (som der er i alle kroppe), brænder jeg bare endnu mere for at træne.
Jeg har jo ingen specifikke mål længere. Mit sidste mål var ikke at være en af tøzzzerne i motionscentret, og eftersom jeg løfter mere end flere af drengene, vil jeg egentlig mene, det mål er også nået. Hvad er det næste så? At jeg skal have større muskler end en mand? Det bliver det aldrig. Men forstå mig ret, vil mere ikke bare have mere? Styrketræning er altså en meget anderledes sport, der har direkte indflydelse på dit udseende, så hvor går ens grænse?
