Zui!

Egentlig havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle lave et indlæg om 'mode'.. eller det er nok et forkert ord, for mode er jo en bestemt definition på noget af det nyeste og mest moderne, og det mener jeg bestemt ikke med mine indlæg om tøj og sager. Så jeg har valgt bare at kalde det for Zui! Aner ikke om det overhovedet er et ord, lidt fucked måske.. Zui er hvad jeg elsker og min stil, ting jeg vil eje, alt lige fra møbler til grydeskeer og ikke mindst tøj og sko selvfølgelig! Bare for at få et overordnet ord på det hele. Men havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle blogge om den slags, fordi det på mange måder går stik imod janteloven i mit hoved, egentlig hader jeg janteloven, men lige på det punkt med at sidde og prale over ens ting, der har jeg altså været lidt usikker. Men wft? Jeg elsker selv at læse blogs om emnet og interesserer mig jo så meget for det. Så nu må I kommentere dette indlæg, hvis I er totalt ligeglad med Zui, så gider jeg nemlig heller ikke bruge min energi på indlægene. Men vil vædde med at nogen af jer tøser derude, godt kender følelsen af bare at må dele nyheden om et fedt køb med andre.. 

Disse sko var jeg så heldig at falde over i H&M, ej det er bare for skæg, de stod på en hylde. HAHAHA! Nej okay..Jeg synes de er så yndige, både til almindelig hverdags brug med et enkelt let outfit til, eller til et mere elegant sæt. De er uanset hvad bare prikken over i'et! Elsker dem ret så meget. Zui! God aften læsere.. 

Virkelige monstre

http://ekstrabladet.dk/vrangen/article1798312.ece
http://www.montauk-monster.com/wp-content/uploads/2012/03/rsz_long_lyme_monster.jpg
Det er så mystisk og så uhyggeligt, men jeg elsker det! Ukendte såkaldte monstre der skyller op ved bredden langs den østamerikanske kyst, hvad sker der!? Hvorfor undersøger man det ikke nærmere, og dermed finder ud af hvad pokker dette er for nogle væsner? 

Mit yndlings monster. Man kan vel godt kalde en dinosaur for et slags monster. 

Og så et billede af et lidt mere virkeligt monster. 

mormorarme og tynde skæggede modeller.

Jeg synes det er fejt mod de søde mormødrene at kalde nogle klamme arme for mormorarme.. what about farmor? Ligestilling tak.Jeg søgte på lidt forskelligt på google for at finde et passende billede til dette korte indlæg, dette er hvad jeg, på én eller anden helt syg måde fik fremfundet:
http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Bizart/Skaegget%20er%20ikke%20det%20vaerste.aspx

Måske er det kunst, måske er det mode, uanset hvad så synes jeg det er noget af det mest underlige og skræmmende jeg nogensinde har set på dette sindssyge uendelig internet.

Hee Pigerne og os

Synes dette er et skønt billede.. Det varmer helt. 

Først vil jeg lige starte med at sige, at jeg selvfølgelig synes det er forfærdeligt med de tre små piger fra Hee i Østjylland. At miste et barn er så urimeligt og uforståeligt hårdt for mange. Jeg ved ikke hvordan det er, at miste at barn, men jeg ved hvordan det er, at miste et ungt menneske meget tæt på. For tre år tilbage, samme dag som Michael Jackson, døde min fætter, ved at gå i søvne og dermed falde ud af et vindue fra 5. sal.
Det var også i pressen, tekst tv, diverse hjemmesider og kort i Go'morgen Danmark. Det var en ekstrem underlig følelse at læse om sin egen fætter i fjernsynet, hvor alle er velkommen til at følge med i hvilken ulykke der netop var sket i min familie. Når jeg tænker på hvilken smerte, vi gennemgik i den tid, og hvordan min moster og onkel stadig knokler med sorgen, så forstår jeg ikke at presse verden vælger at gøre det så udbredt med pigerne fra Hee. Ja, det er nok en god historie og meget rørende og dermed nem at skaffe læsere til. Men hav dog lidt respekt! Familien er i sorg og kan ikke engang hente klinex i supermarked, uden at se deres egne døtre pryde forsiderne på aviserne. Det vil tage lang tid for dem at komme igennem dette, så hvorfor gøre det endnu sværere for dem? Samtidig ed mine frustrationer over pressen, så tænker jeg også tit, hvorfor er det lige netop disse piger, som der bliver vækket så meget opmærksomhed omkring?
Der dør mange børn hver dag i hele verden af virkelige urimelige årsager, kræft, vold, sult, selvmord, trafikulykker eller brand eller som min fætter; at gå i søvne. Jeg ved at pigerne døde i en glad leg i hø ballerne, og det jo kun gør det mere sørgeligt, men hvad med de andre børn? At et barn dør er skrækkeligt uanset hvad. Pigerne er klart ikke de eneste, der dør ved ulykker, som ingen skulle tro var mulige, så hvis man absolut skal piske sådan en stemning op i alle medierne, så vil jeg godt tillade mig at spørge, hvorfor lige dem? Hvert 8. barn dør jo af vold i hjemmet, burde det ikke vække mere opmærksomhed?

En bette undskyldning.

Undskylder mange gange for, at jeg ikke fik smækket et indlæg ind i aftes, som lovet. Men jeg var rigtig energisk, da jeg kom hjem, tror jeg også min mor synes, jeg snakkede vidst sådan lige rigeligt efter hendes mening, men på den anden side tror jeg også, at hun synes det var lidt skønt og høre en masse om min dag.
Det sjoveste der skete i går var, at en mikro dreng (han var ikke særlig gammel) kom og råbte på en meget anspændt måde: "Du må komme med mig hjem!".. Herlig lille fyr, desværre kunne jeg jo ikke komme med ham hjem, så han kunne få lov at komme med mig 'hjem'.. Han kom ind bag disken og trykkede lige stop for mig på knappen derinde sammen med storebror. Det var lige mit hjem på daværende tidspunkt. Idag er jeg blevet aflyst, fordi der vidst ikke vil komme særlig mange. Det er nu også skønt med en fridag, men når alt kommer til alt vil jeg altså hellere arbejde! Både for pengene og selskabets skyld.
Btw! Hjælp har altid været meget i tvivl om,  hvornår man siger igår og i går? Det generer mig bare så meget, så modtager meget gerne noglesmå huskeregler.
Hader at lave indlæg uden billeder.. Har egentlig ikke lige noget billede, der vil passe vildt godt til dette, og magter ikke at skulle være ligesom Fie Laursen og bare poste et random billede af mig selv i hvert eneste indlæg, hvor man ikke lige har andet at sige. Derfor kan I stedet få min underskrift (og ja, det er noget jeg har skrevet i hånden på sådan en tablet ting).. Underskriften her plejer jeg også at bruge i hjørnet af mine billeder. Går bare med tanken om, at jeg skal have lavet en ny, da jeg synes Hillestrøm er meget pænere end Gaarden, og derfor ikke burde være gemt væk. Som nogle af jer måske ved, startede min blog jo også med at hedde Louise Gaarden. Hav en rigtig dejlig dag derude!

I'm a wierdooooo

Vil nu smutte på arbejde, som I sikkert kan se, arbejder jeg jo i Fårup Sommerland. Herligt sted. Kan rigtig godt lide mit job, men må sgu indrømme og sige at jeg er smadret, når jeg først er hjemme kl. 22 i aften. Og så på cykel derop og hjem igen, det gør heller ikke noget bedre. For satan hvor er jeg dog irriterende negativ lige nu... Men der er altså også den her nederen flue, der sværmer omkring mig. I ved.. En flue sværmer altid om en lort. Nå men der skal ikke herske nogen tvivl, jeg er hverken sur eller har det træls lige nu. Okay nu ved jeg det.. Det er mine facebook venners skyld! Det er dem, der gør mig en smule negativ, de skriver jo hele tiden om hvor trist det er med sommer og så dette vejr. Fuck der er to fluer! .. Sikke et rodet indlæg. Skriver lige igen i aften, når jeg er kommet hjem, så kan vi lige alle sammen se om jeg er blevet bare en smule mere positiv. Ej bliver nød til at finde mit lalleglade legehumør frem, jeg skal jo op og lege med alle børnene i Fårup!

Happy me!

Gammelt billede, men så glad bliver jeg pga. jer! 

Én ting som kan gøre mig glad er blandt andet, at folk lægger mærke til det 'arbejde' man laver. Derfor vil jeg da meget gerne tilegne mig dette indlæg til jer kære læsere! For læsere, det er faktisk hvad der er kommet til gennem de seneste par uger. Igår var jeg slet ikke inde at besøge bloggen her, desværre, men alligevel havde min side en hel del profilvisninger. Det betyder faktisk rigtig meget for mig, at I gider at læse og se på hvad jeg går og laver. Noget som vil gøre mig endnu mere glad, er hvis I lige klikkede ude i siden ved den lille grå kasse og derefter valgte den nederste med 'subscribe', her kan i skrive jeres e-mail adresse, hvorefter I vil modtage en mail hver gang jeg har lavet et nyt indlæg. På den måde vil jeg også kunne se hvor mange af jer, der rent faktisk følger helt fast med herinde og hvem der bare er kommet ind på siden ved et uheld. Og bare rolig, jeg vil ikke sidde og stalke jer! Any way kommenter også gerne mine indlæg! Kritik vil jeg modtage på en konstruktiv måde, så længe I skriver det konstruktivt, jeg er trods alt også stadig en ny blogger. 

Just some pictures

Lige et par billeder, som jeg har leget lidt med farverne ved. 

Just a fun little one

Lille Helle dog..

Tror vi, som befolkning i dette lille land, snart burde tage os selv lidt i nakken og fortælle hende Helle, at man ikke kommer nogen vegne med en regering, hvis man kun fiser rundt og vil opfylde alles behov fra alle sider.
Det kan hun jo ikke.. Vi er forskellige alle sammen og der vil altid være delte meninger. Jeg synes personligt også det i september 2011, var en kæmpe sejr, at et ræve rødt parti nu endelig sad på tronen. Men jeg synes ikke, at vi har set en rød regering endnu. Hvad har vi så set? En stresset Helle med hendes fine taske under armen og grimme og halv slidte hestehale på hovedet og en Lars Løkke, der sidder med at halvt lusket smil ovre i hjørnet, mens han tænker "Tid, Helle, det er et spørgsmål om tid, før den nøgle havner i min uldne lomme igen.." Var hun klar over, hvad hun egentlig vandt dengang i september? En masse penge, ja.. Men også et ansvar. Hun burde lære at stå fast med begge ben solidt plantet i jorden og sige: "Dette gør vi og dette gør vi absolut ikke!" Hun kan jo, og på den måde skulle hun også nok opnå succes, hvis det så bare var nogle fornuftige forslag hun kom med. Men det er det jo egentlig også, bare synd de radikale får så meget mere magt end stakkels Helle.

:- |

Smileyen, som overskrift, er bare sådan en samlet lille vurdering af hvordan, jeg har haft det denne uge..
Jeg har i langt over et halvt år glædet mig til Nibe festival igen! Og især fordi det i år skulle være med både efterskole venner, gymnasie venner, Rasmus og så Poline som jeg har kendt... hmm altid? Vi har været tætte venner siden 3. klasse. Jeg bagte pizzasnegle, mor ordnede små cupcakes til os, alt var bare klar. Vi kørte tirsdag aften, selvom det først startede onsdag, bare for at nå og få at god og central plads. I selv samme øjeblik som vi når frem, og jeg kigger på taskerne der én efter én vælter ud af bagagerummet, slår det mig at alt vores skønne overlevelses mad nu stod placeret i sikkerhed hjemme på mit værelse. Der måtte jeg lige give mig selv en hånd. Vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Nå, men skidt.. Nibe er fyldt med butikker, så vi døde nok ikke. Vi hyggede os rigtig meget om aftenen og stemningen blandt alle menneskerne var i top, vi fik sat teltet op udenfor indgangen, så vi var klar til at stå i kø tidligt om morgenen. Jeg snakkede med gamle venner og drak mig små fuld. Da der var blevet mørkt, skulle Rasmus, fra gym, lige over i busken og tisse (han havde ikke siddet og ventet til det blev mørkt). Efter lidt tid besluttede vi os få at smutte ind i teltet og falde lidt mere til ro, vi havde jo trods alt nogle lange dage foran os, og ikke mindst morgen. Pludselig begyndte Rasmus at beklage sig ret så meget, han sagde det var hans knæ. Vi ringede til hans far, som var medhjælper på festivalen og var derfor heldigvis også kommet tidligere. Han mente bare Rasmus skulle lægge sig ned og slappe af i benet, smerten blev ved for ham, mens han rystede rigtig meget. Jeg brød mig ikke om at sove hos ham, for på en måde kunne man ikke gøre noget for ham, og på den anden måde måtte der jo være et eller andet man kunne være behjælpelig med. Jeg var rastløs. Det endte da også med, at vi måtte ringe 112, ham i den anden ende af røret troede tydeligvis at jeg var pisse fuld og på rulleskøjter, han lød så overlegen. Han anede slet ikke, at det var første gang jeg ringede til det nummer, og jeg var ret så nervøs over det hele på det tidspunkt. Jeg troede, jeg skulle 'møde' en sød dame stemme og ikke halv ligeglad mand. Btw han sagde, at vi skulle opsøge samaritterne. Hele natten forløb næsten med at passe på Rasmus og hente hjælp til ham, hans far kom selvfølgelig også. Næste morgen måtte han tage hjem, desvære ingen fest til ham, æv. Vi stod i kø 5 - 6 timer, det var fuldstændig vildt og uudholdeligt. Da vi så endelig var kommet ind og teltet var oppe, lagde vi os lige en time og slappede af efter nattens tumult. Efter vi var kommet til os selv igen, kunne jeg godt mærke at jeg slet ikke følte mig tilpas. Resten af dagen på Nibe måtte tilbringes i teltet (30 grader) med et dejlig stort uldent tæppe over mig. Jeg kastede op flere gange og rystede helt ekstremt. Fedt. Influenza. PÅ NIBE??!! Ikke en del af mine planer.. Men jeg måtte stille og roligt trille hjemad igen onsdag aften og er først ved at være på toppen igen i dag. Jeg havde glædet mig så meget til MIKA, L.O.C, Magtens Korridorer, Dúné, DAD og altså mange andre, kan slet ikke huske dem lige nu! For pokker hvor var det ærgerligt, så har tilbragt alle de dejlige festivaldage hjemme på sofaen. Skidt, det går, ingen er døde. .

Tirsdag havde jeg en rigtig dejlig dag med Rasmus Strøm, min lille boyfriend, vi hyggede os udenfor med min bedsteven, Canon, og fik taget lidt sommerglade billeder.. Dem får I også lige med bare for at opveje alt det små negative ovenover.