For nogle dag siden havde jeg en ret lang diskussion med to venner om organdonation. Jeg starter selv ud med at sige, at jeg selvfølgelig vil give alle mine organer væk, hvis jeg kunne redde et andet menneskes liv. Min ene ven Rasmus, som sad på den ene side af mig fulgte mig stærkt og sagde, at det vil han bestemt også! Som det mest naturlige i verden, kigger jeg over på Jens Peter og spørger, om han ikke også godt nok vil være donor. Det havde han faktisk ingen anelse om. Selvom det ikke burde stresse mig, gjorde det faktisk ret meget. Han er den eneste af os, som er fyldt 18 år, og dermed står med beslutningen nu og her, den burde bare tages, som det første når man bliver 18. Noget helt andet var så, at jeg på ingen måde kunne sætte mig ind i hans tankegang, om hvorfor han overvejede at sige nej. Han havde mange begrundelser, for at han burde sige nej.. Ridser lige et par af dem op: Han kendte højst sandsynligvis ikke personen, der muligvis skulle gå rundt med hans hjerte eller nyre, derudover havde hans tante, som er sygeplejerske, fortalt ham,at lægerne af og til stod og legede lidt med personen som skulle transplantere. Hun sagde, at de lavede en masse sjov med den 'døde', det kunne blandt andet være at trække i forskellige nerver, så munden lige smilede eller andre respektløse ting, de kunne også finde på at sige, at person måske lignede en, der var blevet kørt igennem af en kødhakker. Jens Peter mente stadig, at de blot gjorde deres job, og de jo også havde brug for noget sort humor i deres hverdag. Jeg giver ham selvfølgelig ret, men efter min mening kan de have det sjovt i pauserne eller med patienter, der er vågne og er i bedring. Jeg blev meget rystet over, at så professionelle lægefolk, kan finde på at lave sjov med folk på den måde. Og endda ikke bare folk, det er mennesker, som har valgt at give deres liv videre til en anden, noget smukkere skal man lede længe efter. Mennesker som disse fortjener respekt til de ligger i graven og burde mindes med stor stolthed, de er jo en slags helte. Jens Peter vil ikke ydmyges på den måde, men han vil gerne give hans organer til hans familie og dem han elsker, sagde han. Jeg var stadig en smule skræmt og tror nok aldrig helt, at jeg vil kunne forstå, at læger er så uprofessionelle med hensyn til deres job under nogle operationer af hjernedøde. Jeg snakkede videre med Rasmus igen, jeg sagde til han, at det jo også var en svær beslutning, nu når man ikke var totalt død. Pludselig var det så hans tur til at se skræmt ud, han kiggede med store øjne på mig, han troede tydeligvis, at man var død. Jeg forklarede ham, at hvis man var død, var organerne jo gået i stå og derfor ikke kunne bruges. Han så logikken, men jeg efterlod han i et stort dilemma. Han vidste pludselig ikke længere om, lægerne skulle have tilladelse til at tage hans organer, mens han blot var hjernedød. Diskussionen fortsatte en hel matematiktime, jeg prøvede at forklare dem, at hvis de selv lå døden nær, og kun ville overleve, hvis en donor trådte til, så ville de jo gerne modtage. At man vil modtage uden at give, er rimelig dobbeltmoralsk, synes jeg.
Som det mest uhyggelige, jeg nogensinde har oplevet (tæt på), er forsiden af Ekstra Bladet næste morgen: "Dødsdømt organdonor vågnede op igen!" Jeg troede ikke mine egne øjne. Det handlede om en 19 årige kvinde, der var vågnet op igen, dog inden operationen. Hospitalet valgte at holde det hele hemmeligt, fordi det kunne resultere i, at mange valgte at sige nej til at være donor. Imod manges mening, vil jeg sige. at hospitalet gjorde det rigtige. Selvfølgelig har de lavet en kæmpe fejl, men at gå ud og skræmme folk, ville være dumt, da vi mangler donorer i Danmark. Hele historien kommer fra DR, da de var i gang med at filme hele forløbet til en dokumentar, som de stadig har tænk sig at udgive. Super dumt. Men dette er slet ikke en sag, jeg vil bringe for meget op her. I kan selv læse mere om hele historien på Ekstra bladets hjemme side:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1814336.ece
Og hvis I skulle gå og undre jer over, hvordan lægerne får konstateret en person hjernedød, så står det lige her (Jeg vil også gerne her, påpege at hjernedød og koma, på ingen måde er det samme. Hvis du bliver konstateret hjernedød, så vil du dø inden for en uges tid):
http://www.transplantation.dk/fakta/hvad-er-hjernedod/sadan-konstateres-hjernedod/
TAG STILLING NU