onsdag den 15. august 2012

Rygeforbud..

http://www.bt.dk/danmark/ny-rygelov-i-dag-nu-bliver-det-for-alvor-svaert-at-vaere-ryger
Jeg synes efterhånden, at det er den mest sindssyge og kontrolende regering, vi har fået os. Engang ville jeg stemme rødt, men mit syn har ændret sig gevaldigt, efter de er kommet til magten.
Jeg er ikke ryger, men alligevel bliver jeg gal over dette.. Jeg synes, at det er så absurd og friheds berøvende. Hvad bliver det næste? 

Kræftens bekæmpelse ønsker jo totalt rygeforbud i nærheden af børn både i offentlige rum og privat, som om dette ikke er nok, ønsker de også at restauranter og andre udendørs offentlige steder skal indføre totalt rygeforbud. I Århus må man ikke længere ryge i arbejdstiden, overhovedet. I resten af landet 'nøjes' vi med at blive forbudt at ryge på opholdssteder, børneinstitutioner og uddannelsesinstitutioner's grunde. Hold nu kæft altså.. Vi blev også godt og grundigt mindet om, at denne lov træder i kræft i dag af vores kære rektor. Han kunne fortælle at dette selvfølgelig også gjaldt alle fester på skolens grund. På mange måder dybt urimeligt, da dette ikke engang er i skoletiden. Jeg ved med næsten sikkerhed, at vores over über seje, mega kodyle gym fester, ikke bliver det samme, når man skal bevæge sig langt væk fra skolen, blot for at nyde en lille smøg. Halvdelen af festen står jo som regel ude for at ryge, hvilket vil resultere i at folk vil finde sammen i grupper og gå ud for at ryge længere væk fra skolen. Pisse fed fest, så kan ikke rygerne sidde tilbage og glo på hinanden. Jeg synes alt har fungeret så fint, med at man skal opholde sig udendørs, hvis man vil ryge, så hvorfor dog lave ravage i det hele. Nogle gange er det som om, at rød regering tager nogle beslutninger kun fordi de har magten til det. De glemmer, hvad der vil skaffe flest vælgere på længere sigt og dermed, hvad der vil gøre danskerne mest tilfredse. Jeg tror nemlig ikke, at jeg er den eneste ikke ryger, som tænker, at dette er en fuldstændig syg beslutning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar