En gåtur.

Valgte at stå tidligt op og gå en halvlang tur, 9,8 km blev det så til. Og skal lige hilse og sige, at det er hårdere end man skulle tro, når mobilen går ud på halvvejen (dvs. ingen musik eller endomondo længere), og det regner og stormer. Men jeg overlevede og sidder med en dejlig fornemmelsen i kroppen nu.
Men mens jeg gik, kom jeg sådan til at tænke over, om vi mennesker mest går for vores egen skyld eller for at se godt ud for omverden? Alle mennesker vil jo gerne begge dele, uanset om man vil stå ved det eller ej.
Men hvorfor gik jeg egentlig den tur her? Jeg vil gerne komme ud og få pulsen lidt op.
Jeg tror, vi træner hårdt for at få en god selvtillid, og når det er i orden, har vi det godt med os selv og får lyst til at stråle og vise det lækre resultat frem, fordi man er så stolt af sig selv.
Det skal man fanme også have lov til! Mange folk har så ondt i røven, fordi det ikke er dem selv, der kan tage sig sammen. 

Alle har fejl, nogle er bare bedre til at skjule dem bag selvtilliden end andre.
Modsat har alle også noget de kan være stolte af, og har absolut ingen grund til at gemme det. Ud med Janteloven.