Han er en rigtig klog mand.. Kunne virkelig ikke være mere enig i det, han skriver her fra Facebook.
Et nyt år og stenen i skoen.
Allerførst – tak for alle jeres dejlige kommentarer, opmuntringer og hilsner i det forgangne år. Det varmer mere end I aner.
Tænk hvor er vi heldige, at vi lige om lidt kan tage hul på et helt nyt og spændende år. Det ligger åbent foran os og venter med masser af begivenheder, oplevelser og nye relationer.
For mig er livet en gave, som jeg hver dag åbner med ydmyghed, forventning og taknemmelighed.
I det kommende år er det min plan igen at lave tv-programmer med udgangspunkt i menneskelig udvikling, som jeg håber, kan være til inspiration og motivation for alle jer derude. Jeg glæder mig personligt til at møde nye mennesker og stå overfor nye udfordringer.
Forleden læste jeg, at 460.000 danskere spiser lykkepiller. Jeg synes, at det er tankevækkende og så ærgerligt, at mange mennesker tilsyneladende er kede af det og har ’ondt i livet’.
Og det store lykkepille-forbrug hænger ikke rigtig sammen med, at vi skulle være verdens lykkeligste folk.
Der er naturligvis nogle mennesker, som har brug for medicin, fordi de lider af alvorlige, behandlingskrævende depressioner.
Men jeg vil vove den påstand, at en væsentlig del af de 460.000 kunne undvære lykkepiller, hvis de i stedet tog hånd om de problemer, der er selve årsagen til, at de er triste og nedtrykte. I mange tilfælde er lykkepiller nemlig kun overfladisk symptombehandling, hvis man spørger mig.
Hvis du vandrer en tur og kan mærke en sten i din støvle, så kan du godt fristes til i et stykke tid at ignorere stenen og bare gå videre. Du vil helst ikke standse op, for så risikerer du at sakke bagud i forhold til dem, du følges med på ruten. Efter nogle kilometer har stenen gnavet i huden, så det begynder at gøre så ondt, at du ikke længere kan ignorere smerten. Så tager du måske en smertestillende pille, og så går det godt igen i en time eller to. Du mærker ikke rigtig noget til den gnavende sten, og du vandrer videre.
Men pludselig kan pillerne ikke længere ’overdøve’ smerten. Heller ikke selvom du spiser flere af gangen. For stenen har nu gnavet sig ind i foden og lavet et kæmpe stort sår. Nu har du for alvor et problem, der faktisk forhindrer dig i overhovedet at kunne gå.
Stenen i støvlen er blot et billede på, hvordan det også kan være i livet. Hvis vi blot ’symptombehandler’ os væk fra det, der gør ondt og gør os kede af det, – uden at tage fat om selve problemet og løse det – ja så forsvinder stenen aldrig. Så bliver man nødt til at fortsætte med at spise piller – oveni købet i større doser – for at holde ’smerten’ væk. Og når vi så ved, at sådanne piller har masser af bivirkninger, som på sigt er skadelige, ja så bliver incitamentet til at tage fat om selve årsagen til problemet kun endnu større.
Derfor er min opfordring her ved indgangen til et nyt og dejligt år.
Se nu at få stenen op af skoene! Kig på det i dit liv, der skal laves om. Tag de nødvendige samtaler og beslutninger – også selvom de er svære.
Læg en plan for, hvordan du vil ændre dit liv – og gør så noget ved det.
Og tænk så på alt det du har at glæde dig over. Kærligheden i dit liv. Alle dine kære, familie og venner.
Det handler ikke om, hvem du var engang og hvad du havde. Men om hvem du er – og hvad du har.
Hold op med at kigge efter ’hullerne i osten’. Fokusér på mulighederne i stedet for begrænsningerne.
Livet er vitterligt den største, smukkeste gave, vi mennesker nogensinde får – det er så utroligt kort – og derfor skal det leves fuldt ud hver dag.
Og husk - det er aldrig for sent, at få et godt liv!
Jeg ønsker jer alle et smukt og lykkebringende 2013.
Kærlig hilsen
BS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar