Betragt livet som en gave. En gave som man hver eneste dag skal være glad for at have fået.
Det kan godt være jeg lyder irriterende positiv nu, men kender det bare fra min egen hverdag. Når jeg går blandt personer, som har det med at bringe alle de ting som irritere dem på banen, så bliver jeg sgu også bare mere negativ. Men tilgengæld når jeg tuller rundt med mine tre bedste venner, så glider alting bare. De frembringer aldrig det negative medmindre det er noget stort, som burde snakkes om. Når vi er sammen, snakker vi om alt mulig sygt og ligegyldigt. Det er nok også det jeg bedst kan lide ved drenge.. Det sladrer ikke som piger og er bare lidt mere nede på jorden, generelt er drenge bare lidt mere åndsvage og sig selv, synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar