Urimelige skønheds idealer

Vi har alle gjort det.. Set et billede af et 'perfekt' bygget menneske og drømt os til kroppen selv. Man smider måske endda billedet på intagram med hashtaggene #dreambody #fit #wantit #workhard #goal #inspiration, hvorefter man smider et billede op af en kage og hashtagger #mågodt #friday #mmh.... Jeg følger selv et par stykker på instagram, der af og til gør den slags. Alle skal have lov til at have mål og drømme.. Men vi må simpelthen lige have nogen ting på plads i den her tumblr dominerede verden.
Hvis du har tanker om at tabe dig og blive fit, må du også være indstillet på at ændre i din livsstil, for det er trods alt den, der har fået dig til at ende med en krop, du ikke er tilfreds med. Du skal på ingen måde sulte dig selv, tværtimod, men du skal lære at erstatte kagen, chipsene og alt det andet med sundere alternativer. Der sker ingenting ved at have et cheat måltid få gange, men det er en kunst at lære at sige nej og beherske trangen til det usunde. Nå lidt et side spring! Hvis du endelig har besluttet dig for at gøre noget ved livstilen og dermed kroppen, så husk for guds skyld at sætte dig rimelige mål. Folk har det med at se et lys i disse tumblr-fitte tøser med lår der ikke røre hinanden, en lille fix og stram røv og en mave, der er perfekt markeret uden at ligne et vaskebræt, der skulle have siddet på kæresten. De tøser er fantastiske. Fantastiske til to ting: Til inspiration for andre og til at være heldige. Vi bliver nødt til at huske på, at vi er forskellige. Disse piger har været heldige at blive sat i verden med en mere naturlig slank krop. Min mor har to søstre, de er begge høje og meget slanke, næsten på kanten til at være pænt meget tynde. Min mor er (logisk nok) vokset op i samme familie samme kost, samme mængde af motion, men alligevel er hun altid faldet ved siden af. Hun er meget kraftigere end hendes søstre.
Vi har altså ikke de samme forudsætning for at ligne disse piger, som vi bliver bombarderet med i blade, tv, internet og andre steder. Jeg vil ikke have dette til at lyde som en undskyldning, for at der sidder nogen og har svært ved at opnå en flot krop. En flot krop er noget alle kan få! Det handler skam bare om dedikation og hårdt arbejde. Men dét man ikke kan er at ligne netop hende på billedet fra tumblr. Hun er anderledes bygget.
Vi har alle vores små 'laster' at leve med. Personligt har jeg små bryster, der er svære at gøre større, jeg har i løbet af mine teenage år også fået generelt bredere hofter, som får røven til at se større ud, og så har jeg ret så skæve knæ. Det er nogen ting, jeg ikke kan lave op på og må leve med. Det er disse ting, der gør, at jeg aldrig vil ligne tumblr-tøserne, men det forhindrer mig jo ikke i at få en flot krop alligevel? Pigerne vi ser alle steder med kroppene, som mange stræber efter, er gode inspirations kilder. De har lagt meget arbejde i den krop og spist sundt, netop det er hvad de kan inspirere os med, at med hårdt arbejde kan vi opnå flotte resultater, men som regel aldrig de præcis samme resultater. Vi må sgu huske at være realistiske, stille os op foran spejlet i ført undertøj og spørge sig selv, hvad der egentlig er muligt og ikke muligt. Mange ting er mulige, men højde, bryster, skæve knæ, små arme, store fødder og så videre er ikke muligt at lave om, medmindre du selvfølgelig er villig til at koste en helveds masse penge i det.
Det er vigtigt, at vi ikke spejler os for meget i, hvad vi ser på billeder, men i stedet opretholder respekt for vores krop og dens små finurligheder. 

Vi kan ikke alle ligne barbie og tumblr-tøser. 

Room inspiration - my room

Jeg har nu længe skrevet om, at jeg ville smide nogen billeder op af mit eget værelse, så her er de endelig! Jeg har stadig et par småting, der mangler: En globus (helst mormors den gamle seje med lys i) og en sort tekst over spejlet 'Just do it'. Men ellers er jeg selv blevet ok tilfreds med mit lille værelse. Normalt har jeg et halv stort gedeskinds tæppe midt på gulvet,men da det fælder ret meget er det gemt væk for en tid (+det er en helveds skidt-samler). Men hvis du har et lille værelse på 7 km2, som mig, håber jeg dette kan virke som en slags inspiration, det er i hvert fald, som jeg ønsker det!
I er velkommen til at smide en kommentar, hvis I har spørgsmål til, hvor jeg har anskaffet mig noget eller andet..

s

Hvor går grænsen?

For et år siden var jeg lige begyndt at træne. Ikke specielt seriøst, men jeg havde da alligevel de klassiske mål: fladere mave, strammere røv, mindre mormorarme.
Nu et år efter burde jeg kunne ånde lettet op og sige, at de mål er nået. De er nået, men jeg ånder ikke lettet op. Jeg føler først lige, jeg er kommet i gang. Jeg kan tydeligt se forskel, og er da også generelt tilfreds med min krop, men når jeg tænker på det potentiale, der er i den (som der er i alle kroppe), brænder jeg bare endnu mere for at træne.
Jeg har jo ingen specifikke mål længere. Mit sidste mål var ikke at være en af tøzzzerne i motionscentret, og eftersom jeg løfter mere end flere af drengene, vil jeg egentlig mene, det mål er også nået. Hvad er det næste så? At jeg skal have større muskler end en mand? Det bliver det aldrig. Men forstå mig ret, vil mere ikke bare have mere? Styrketræning er altså en meget anderledes sport, der har direkte indflydelse på dit udseende, så hvor går ens grænse?

Drenges tanker om...

Hello people. Jeg har i noget tid haft noget på hjertet nu. For nogle uger siden så jeg et program på DR3 (i øvrigt en af de bestemt dejligere kanaler) om mænd og kvinder, der skulle giftes uden nogensinde at have talt sammen eller set hinanden. En af kvinderne var særligt nervøs, fordi hun havde skræmt flere fyre væk, fordi de simpelthen synes, hun var for drenget. Hun kørte motorcykel, havde en ok høj rang indenfor militæret og ja.. hun var bare tit en af drengene..

Da jeg så hende, kunne jeg naturligvis ikke lade være med at tænke på mig selv. Jeg styrketræner, har mange flere drengevenner end pigevenner, kan som regel meget bedre sammen med drengene, vil ind og være soldat som værnepligtig, enormt lange varme bade siger mig ikke noget, har ikke de samme kriser som tøser (hår, make up og tøj.. ok lidt tøj), og så er tøsefnidder bare en ting, som slet ikke siger mig noget. Siden jeg var helt lille, har jeg hellere ville kravle i træer og lege med med min lillebrors lego, end klæde mig ud som fin dame i min mors tøj. For mig har der aldrig været noget i vejen for at snakke med drengene og lege med deres legetøj. Da jeg havde kendt ham, som idag er en af mine aller bedste venner, i meget kort tid, kiggede han også på mig og sagde: Jamen du er jo heller ikke en rigtig pige, Louise. Så længe det kommer fra venner med et smil på læben, er det bare dejligt nok at få af vide.
Men dét, som nu gruer mig, er om dette egentlig også er så godt igen. Kan jeg også ende med at skræmme drenge væk? Jeg så på min mor, under programmet, og spurgte (lidt i sjov) om jeg også ville ende med at blive afvist af de grunde. Hun kiggede meget alvorligt på mig og sagde, at det ikke ville undre hende. Vi var selvfølgelig enige om, at jeg aldrig skulle lave om på mig selv, for at en fyr skulle kunne lide mig, men det er stadig en smule tankevækkende. Da jeg aldrig har set det som en forhindring, men tvært imod en god egenskab, var det ret overraskende for mig.
Jeg er selvfølgelig ikke så drenget, at jeg ikke elsker at gå i kjole og fine sko, ikke tænker over om sengetøjet passer sammen med resten af farverne på værelset, ikke elsker at gå på små hyggelige caféer med en sød veninde, alt det kan jeg jo godt lide! Jeg ville jo også nødig få mig selv til at lyde som en beton-lebbe..
Jeg har lagt mærke til efterfølgende, at jeg ikke har den samme glæde ved at fortælle folk, specielt nye bekendskaber med drenge, om mine interesser, især når det kommer til styrketræning. Det er en ting, som fylder meget for mig, men der ikke nævnes først. Jeg tror, det eneste rigtige man kan gøre i sådan en situation her, er at have en god fornemmelse. Have en fornemmelse for hvem folk er. Hvis de selv træner, gør det formodentlig intet at nævne styrketræning som noget af det første.. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at lave om på mig selv. Heller ikke selvom min mor synes, jeg er mærkelig, fordi jeg ikke har snakket med flere fyre endnu, efter Rasmus og jeg gik fra hinanden. Hun mener jeg falder meget ved siden af og er kræsen. Jeg ved nu ikke.. Jeg gider bare ikke slæbe hvem som helst med hjem. Og når endelig der er en rigtig sød fyr, er jeg nok bare meget genert og kan ikke nosse mig sammen til at snakke med ham. Men men.. Jeg har et langt liv foran mig endnu. Selvom det er creepy og tænke på, at da min mor var 18, havde hun allerede været sammen med manden, hun blev gift og fik børn med, i tre år. Sidespring ftw ellers.
Sommersummarum (hader egentlig det udtryk virkelig meget) , vil jeg bare lige ud med nogen af mine tanker omkring at være en drenge-pige, samtidig med at være single og gå med en lille frygt for, at den store ukendte kærlighed skulle droppe én, fordi man simpelthen var for drenget.
Det eneste man vel kan sige til det, er at han netop ikke har været den store kærlighed så? I ved jo godt, hvad jeg mener.. Det er godt nok med blandet følelser, det her indlæg blev skrevet. Hejhej

[Ironisk smukke billeder af mig sammen med drenge (især Bugge) i Barcelona]

Studietur i Barcelona

Så smadret og fed en uge skal man lede længe efter. Har levet med 60 andre skønne unge mennesker omkring mig konstant siden søndag nu, så hvor er det dog rart, at kunne lukke sin dør og have ro, selvom jeg også nød alt det sociale. Generelt nød jeg bare turen. Vores hostel var ikke noget vidunder, og bestemt heller ikke vores værelse. Vi var 8 piger på noget der lignede 7-9 km2, men!! Beliggenheden var fantastisk. Vi lå lige ud til noget kaldet La Rambla, en slags hovedgade i Barcalona, fyldt med butikker, barer, caféer, restauranter, ludere og hyggelige små boder, der solgte turist sager. Jeg savner det allerede, er klart et by menneske lige nu. Når jeg bliver gammel, vil jeg flytte på landet. Men jeg elsker storbyernes rummelighed, der er plads til alle typer. Jeg bliver let fanget af stemningen. Men én ting jeg sådan savner, når man er på farten i udlandets storbyer er Danmarks provinsbyers duft. Den tætte lugt af bilos, mad, kloak og tis bliver aldrig et hit hos mig. Dog var Barcelona ikke helt så slem. Det var også en overraskende ren by! I går så jeg en dame vaske fliser udenfor hendes lille butik. Vaske fliser som i med en mobbe og sæbe - så gør man satme noget ud af det!

På studieturen i Barcelona har jeg:

• Spist for meget fastfood 
• Været ret fuld - specielt tirsdag
• Spillet pool og været dårlig til det
• Set hvor store problemer, folk kan have med propper i ørene i fly og dermed fundet ud af, hvor let jeg har det - tænker knap over det.
• Været ufattelig glad 
• Købt et mærkeligt ur, to navlepircinger og en mobilcover. 
• Været fuldstændig betaget af Camp Nou (FC Barcelonas stadion med plads til 100.000 mennesker) 
• Brugt mindre penge end forventet (WIN!) 
• Fået taget min Starbucks mødom.
• Pisset i et pisuar med en god veninde.
• Set flotte fyre.
• Sagt direkte til en asiat, der spurgte, om jeg ville se om asiater nu også havde små penisser, at jeg havde bedre ting at give mig til. 
• Drukket et virkelig klamt shots (med bla. tabasco), kaldet best friend, sjovt nok var det også en af mine best friends, der købte mig det. 
• Blevet stukket af et formodentligt fucking søpindsvin lige midt på knæet og foden, så jeg praktisk talt ikke kunne bøje benet i to dage, og gik rundt med noget der lignede et acne udbrud på knæet.
• Sovet meget meget lidt.  
• Grint så jeg fik ondt i maven. 
• Været ved at miste tålmodigheden 
• Set min bedste og mest ambitiøse lærer ligne en, der mest af alt bare havde lyst til at græde af bar træthed og en ikke eksisterende overskuelighed. 
• Oplevet at en lille cut af en negerdame (ja, det skrev jeg faktisk lige), stjal min mobil lige for øjnene af mig. Greb dog fat i hende og tog den tilbage. Fortryder at jeg var for fuld til at have indset, at hun skulle have fået én på kassen.
• Drukket grøn absint.
• Snakket med nye søde mennesker (og lærere).
• Savnet min lillebror og eget toilet.
• Spist for lidt spansk mad. 
• Drukket så meget øl, at jeg fik nok af det og betalte 5,10 euro for én fucking breezer. 
• Savnet motionscentret overraskende meget!!
• Nydt en masse billige og friske smoothie/juice og blandet frugt i små bægre fra et kæmpe marked ved siden af vores hostel. 
• Kommet til at sige til en tjener (der også lavede store chokerende øjne): ''Nothing for me, just a bottle of wine'' I stedet for bottle of water. 
• Åbenbart smadret min iPhone lader
• Haft så god en tur, at jeg var klar på en igen i næste uge! 

Barcelona to night!

Drager på studietur i aften, som titlen afslører: Barcelona. Uha, hvor jeg glæder mig! Fest og farver, strand, varme, dejlige venner og ja.. så også noget museum og kirker i 'skole delen'. Men det skal nok blive fedt! Vi skal med toget fra Aalborg til København i aften lidt i tolv. Vi skal så flyve fra Kastrup ved otte tiden. Det bliver en halv lang nat, men at man er sammen med sin klasse, opvejer det ret meget.
Vi skal være der til lørdag. I skal nok blive bombet med billeder, når vi er hjemvendt. Indtil da må I nøjes med et fra google. 

Har de sidste par uger haft en trillion idéer til blogindlæg, men tiden har været knap.. Har haft ret travlt med lektier og afleveringer, buuuhhh. Så tro endelig ikke, at der har været stille herinde, fordi jeg har gået tomsindet rundt. Nogengange er 24 timer i et døgn bare alt for lidt.. Dét er faktisk også en grund til, at jeg ønsker mig en iPad. Så kan man bare uploade indlæg fra den i bussen og generelt på farten. Det er mega besværligt og småt fra en iPhone.

Adiós amigos

Træning og druk - Freakness

Ved ikke om freakness overhovedet er et ord.. Men det er i hvert fald ét, som jeg har lyst til at bruge lige her.
For nogle uger siden læste jeg en artikel om en kvinde, der følte, at hun blev gjort til en freak blandt venner og familie, hvis man tilfældigvis kom ind på hendes træning og kost. Det var ikke noget hun selv startede med at snakke om, men tit kom folk til at snakke om det alligevel. Hun sagde, at hun tænkte over, hvad hun stoppede i munden og trænede en del gange om ugen. Folk så hende straks som en freak.. De mente, hun burde leve livet.
Hvad er meningen egentlig?? Jeg bliver en smule irriteret over disse forkastede holdninger. Jeg troede egentlig bare, at kvinden her overdrev, men i weekenden oplevede jeg faktisk lidt det samme.I fredags var jeg til grillaften på mit gymnasium, der blev selvfølgelig også slynget alkohol over disken. Efter Vesterhavs Rock d. 3. valgte jeg, at holde mig fra alt sprut indtil vores studietur d. 9-14 september. Jeg troede på ingen måde, at det ville blive en udfordring.. Det er det såmænd heller ikke, jeg kan sagtens sige nej og drikke vand og sodavand i stedet, det vanskelige er folks holdninger omkring det. Jeg undgik helst at tale om, at jeg ikke drak, fordi jeg netop ikke magtede diskussionen om, om det jeg gjorde var rigtigt eller forkert. I mine øjne er det rigtigt. Grunden til jeg ikke drikker, er bare fordi jeg kan. Det er en blanding af træning, økonomi, god samvittighed og den manglende lyst til tømmermænd. Jeg gider ikke drikke til alle de der små fester, bare fordi andre gør det.
Nå men! Til grillaften i fredags kom flere hen til mig og spurgte, hvorfor jeg ikke drak. Jeg svarede, at jeg bare ikke lige havde lyst. En så panisk på mig, og svarede at han nok skulle betale for mig.. Men nej. En anden var sikker på, at det var pga. min træning. Han synes simpelthen, det var så forkert af mig ikke at drikke. Han mente både, at jeg var på vej i en forkert retning og alt muligt.. Men det er bare det.. Jeg ville aldrig droppe alkoholen. For jeg kan selvfølgelig godt se, at det er lidt sjovere, og man bliver lidt mere i fest humør.. Og så er jeg bare typen, der har meget større nosser, når jeg er fuld, noget som er skide sjovt at have til fest, derfor sætter jeg det aldrig til side! Jeg er kun ung én gang, og jeg vil satme have nogle sjove, pinlige og dumme historier at fortælle mine børn engang.
Dét, som generer mig, er bare at folk er dårlige til at sætte sig i andres sted. De gør én til en freak, fordi man holder sin krop ved lige og takker nej til en øl. Jeg ved sgu ikke, om det er fordi, jeg lever ret langt ude på landet, fitness kan godt være et skræmmende ord. Ha.. Er en smule fordomsfuld overfor min egen del af landet lige nu, men på mange måder tror jeg, det er sandt. Der er ikke plads til så meget forskellighed herude, jeg tror det ville være anderledes i Århus, Odense, København eller ja.. Bare Aalborg også. Der er flere mennesker og dermed også flere forskelligheder.
Jeg nævnte det for min veninde, at flere havde kommenteret, at jeg ikke drak.. Hun kiggede på mig og sagde, at nu var min træning jo også gået hen og blevet en smule ekstrem. Det er en sætning, der kan vendes og drejes på mange måder, men jeg blev sgu ikke glad for den. Min lillebror træner fodbold 3 gange om ugen og ofte kamp i weekenden, han opfattes som sej. Jeg styrketræner 4 gange om ugen og opfattes som ekstrem. Helt seriøst? Jeg tror, folk har forestillinger om, at jeg har nogle mål om at blive kæmpe bodybuilder eller noget. No way. Never ever. Bare fordi folk måske i bund og grund ikke kender så meget til den verden, jeg lever i med mindre alkohol, mindre søde sager, en masse frugt, grønt og træning, så ser jeg ingen grund til at blive set som hverken en freak eller ekstrem.

Er fitness verdenen bare for langt væk fra andres til, at de kan respektere den?
Ingen siger de skal forstå det, bare respekter. 

--
Og jeg understreger lige endnu en gang, at jeg ikke holder pause fra druk pga. træningen udelukket, også pga. økonomi, god samvittighed og den manglende lyst til tømmermænd. Bare fordi jeg kan og vil.
Men princippet havde stadig været helt det samme, hvis det kun var pga. træning, endda værre reaktioner, da folk nok endnu mindre ville kunne sætte sig ind i det. Derfor også følgende billeder.. Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg vil nødig virke som én, der har noget i mod flertallets måde at leve på (får virkelig mig selv til at lyde som en outsider nu), det er ikke alle, der har de samme holdninger omkring levemåder -og heldigvis for det da!

Maaaaaaad(pakker)

Hejsa! Jeg sidder netop og er ved at finde inspiration til madpakken - og helt også noget, som kan holde sig nogen dage i køleren. Jeg faldt tilfældigvis lige over denne fantastiske hjemmeside. Wauw, hvor ser det lækkert ud.. Jeg vil desværre nok bare aldrig blive i stand til at få det til at ligne en lige så stor kulinarisk oplevelse med mine evner indenfor madlavning, men opskrifterne er der, endda skrevet så klart og tydeligt, så idioter kan forstå skidtet. Og det mest nice, awesomme , coole, kodyle og vildt fedt ved hjemmesiden er, at det er sundt mad, der laves. Hun har fokus på kalorierne og skriver derfor også indholdet af proteiner, kulhydrater og fedt ned pr. 100 g. Tror desværre, hun er gået en smule i stå.. Siden er nemlig ikke blevet opdateret siden oktober sidste år, men for pokker, det er sgu da masser af opskrifter og madpakker til at starte med!

I got it again

Meldte mig for nogen måneder siden ind i en fancy fotogruppe på facebook, den er ret seriøs og meget inspirerende. Jeg lagde nogen af mine gamle billeder op og fik noget feedback, konstruktiv kritik og ros. Efter jeg så alle de flotte billeder, har jeg ligesom fået lysten til at tage billeder tilbage, efter ikke at have rørt mit kamera i et år. Jeg har brugt mange timer til at sætte mig ind i teknikken omkring kameraet og effekterne, som jeg tidligere ikke har haft nogen interesse for overhovedet. Disse billeder fik jeg i kassen lørdag i samarbejde med min kære lillebror. Kvaliteten er lort pga. de er taget med iPhone, da kameraet desværre lå hos mor.

Jaaa!

5000 besøg, det er jo helt vildt! Er virkelig taknemmelig. Fantastiskkkkk

En forskel

Fandt et gammelt billede (4-5 år gammelt) og satte det op mod et billede fra denne sommerferie, sikke en forskel. En forskel jeg er glad for er sket.
Kan huske, at jeg dengang var virkelig træt af at være så tynd og ranglet -og især træt af at være så høj. Jeg synes mine lår manglede fylde.. De lignede ikke de andre piges lår.
Af og til tager jeg mig selv i at tænke, at jeg nu har lidt for store lår. WTF? Hvorfor kan vi mennesker ikke bare være tilfredse med vores kroppe.. overordnet er jeg egentlig tilfreds, men vi skal jo altid finde små ting, der kan ændres, ikke? Efter jeg kom i 9. klasse og fik en kæreste, fandt jeg ud af min højde gentlig ikke var så slem. Jeg har lært at være glad for min højde.
Vi er forskellige og det er det, som gør os unikke og smukke.

One week!

Troede aldrig jeg skulle sige dette, men hold da op, hvor jeg glæder mig til at starte i skole igen. Lad os lige lave en liste over hvorfor:

- Eftersom jeg har sovet længe (10 tiden), det meste af ferien, har jeg ikke spist nok, fordi jeg simpelthen skipper den første del af dagen og ikke er sulten om aftenen.. Fra på tirsdag er det op klokken 05:40 igen, hvilket betyder, at jeg vil kunne få en mere struktureret indtag af mad igen, derefter vil der også blive skåret ned på pizza og is.
- Jeg glæder mig til at se hvordan træningen vil passe ind i en hverdag med 3. g. Jeg træner nu 4 gange om ugen, hvilket er ret meget med gym også, men nu må vi jo se. Har ikke tænkt mig at droppe programmet, som jeg kører lige nu.
- Selvfølgelig bliver det bare skønt at se mine kære klassekammerater igen.
- Jeg har indgået et løfte med mig selv. Der skal strammes gavaldigt op i 3.g, det er min sidste chance for at ændre nogen ikke så tilfredsstillende karakterer. Jeg ved med mig selv, at jeg kan gøre det bedre, så det skal jeg bare.
- Og lige et lille sidespring, som ikke har noget med direkte skolestart afgøre, jeg glæder mig til psyko meget til Barcelona (studietur) til september. Forhelveee lad mig komme afsted!
- Generelt glæder jeg mig til, at få en almindelig hverdag op at køre igen. Dagene bliver sgu også korte her i ferien, når man sover længe.

Something about my past and future

Jeg går pt herhjemme i lidt små frustration.. Jeg vil have noget arbejde. Min opsparing, der skal fyres af på rejser og oplevelser om et år, er ikke så stor, som jeg havde håber på, på nuværende tidspunkt. Det er ingen hemmelighed at kørekortet blev en del dyrere end forventet, og at jeg står uden job, kun gør tingene værre. Jeg har søgt flere jobs, men desværre. Men jeg holder hovedet oppe! Nu når jeg ikke render rundt og arbejder og tjener en fandens masse penge, har jeg jo tid til at smide tankerne andre steder hen. Jeg har blandt andet brugt meget af den sidste måned på, at sætte mig ind i kost og ernæring. Jeg har længe følt, at jeg manglede at få store ting på plads i køkkenet, men jeg så det som en forhindring, når det ikke var mig der stod for maden. Min familie er heller ikke en kerne sund familie, jeg har dog altid skilt mig en smule ud. Siden jeg var lille har jeg haft interesse for mad og sundhed, jeg har aldrig rigtig kunne finde ud af at lave mad, udover sunde kolde morgenmads retter. Jeg har aldrig spist dressing, jeg har aldrig været til store kugleis men hellere en lille sodavand is, jeg har altid været glad for at røre, trods min familie ikke har kæmpe interesser for det, okay min lilllebror og far cykler meget og Nicolai spiller også fodbold. Men vi er ikke sådan en familie, der har taget på lange vandreture, løbeture eller generelt lave en masse sport sammen. Det jeg husker fra min barndom er dog, at vi altid havde cyklerne med på ferie og også sagtens kunne finde på at cykle sammen ellers, men det gør os jo ikke ligefrem til en sports familie? Vi har altid spist almindeligt dansk mad, lidt salat og en masse kartofler, kød og sovs. Sundhed har ikke været noget vildt udpræget, men på den anden side, har vi bestemt heller ikke levet usundt. Jeg tror bare ikke, mine forældre tænkte over det. Man lever ofte som ens familie gjorde. Nu går vi virkelig også i dybden, min far kommer fra et almindeligt hjem mht. mad og motion, meget gennemsnitlig vil jeg tro. Min mor er vokset op på landet, der har aldrig været sparet på fedtet, og det bliver der stadig ikke hos min mormor og morfar. De har været aktive i naturen, dvs. de har passet dyrene, høstet, ordnet haven og den slags husligt arbejde. Min mor og mostre gik da til sport, men jeg tror ikke motion og sundhed har været noget, man sådan lige slyngede over kaffen hos dem. Egentlig er det også først senere sundhed og motion rigtigt blev et tale emne. Pludselig kom der fisefornemme mennesker og sagde at danskerne var fede og overvægtige.. Så blev man mere bevidst om det. Det har dog stadig ikke været noget, som har fyldt en masse i min barndom. Men som årene gik og jeg blev lidt større, fik jeg mere og mere lyst til at forstå nærmere om, hvad det var, jeg gik lidt glip af. Alt det her var ubevidst, altså jeg var egentlig ikke helt klar over, jeg havde det sådan. Det var først i 6. klasse, da vi skulle arbejde med vores fremtidsplaner og arbejde.Vi skulle skrive 6 foreslag, til hvad vi ville. Jeg anede intet om det (hvad sker også for det, 6. klasse??!), jeg tænkte landmand, en der lagde stemme til reklamer i fjernsyn, arkitekt, børnevært på fjernsyn, men følte ikke 100 % for noget af det. Jeg snakkede med min mor om det, hun foreslog diætist. Jeg vidste ikke, hvad det var. Hun forklarede så, at det var en, som hjalp folk med kost (primært) og motion efter sygdomme, såsom sukkersyge og boldpropper, eller fedme. Altså folk, der ønsker at ændre deres levestil. Min mor tændte nærmest et lille lys indeni mig, for det lyd godt nok spændende! Jeg havde interessen i nogle år indtil omkring 8-9. klasse, hvor jeg kom på fotograf idéen. Den døde så efter noget tid i gym, så fik jeg mediefag, blev bidt af det og ville arbejde på et reklamebureau, den døde også.. Så ville jeg være politi.. Men så kom interessen for mad og sundhed pludselig kraftigt tilbage! Jeg har nu genovervejet idéen om at blive diætist. Jeg er helt afklaret med at jeg vil arbejde med sundhed og mennesker og helst en form for terapeut også. Derfor har jeg nu fået en del mere ro i mit sind, jeg ved hvad jeg vil lige nu, idéen kan selvfølgelig ændre sig 30 gange endnu. Men lige nu vil jeg meget gerne læse ernæring og sundhed på universitetet. Jeg har altid sagt jeg ikke vil på uni, da bøger og mig er en virkelig dårlig kombi, og jeg det også kan mærkes på gym. Men lige nu er jeg bange for den holdning må begraves. hæ. Det er mega befriende, at have en idé om, hvad jeg vil, specielt når jeg er på vej i 3. g og pludselig er blevet student. Jeg vil helst kunne rejse med ro i mit sind, uden bekymringer om, hvor jeg står henne nogle måneder senere rent udd. mæssigt.
Nyd sommeren og det gode vejr derude! Hejheeej

Healthy breakfast

Her i sommerferien har jeg faktisk formået, at spise sundt hver dag til morgenmad. Der har været meget få smuttere, men det har kun været hvis vi ikke havde hverken frugt eller skyr. Ja.. skyren. Det er jo egentlig en fantastisk opfindelse. Det, som er fantastisk omkring skyren, er, at der er sindsygt mange proteiner, en del kulhydrater og meget lav fedtprocent, det giver samlet få kalorier, trods at man faktisk bliver ret mæt (og det kan I stole på, jeg spiser normalt som en fuldvoksen mand nemlig). Jeg tager normalvis 100 gram skyr eller lidt mere og 100 gram yoghurt (0,1 %), så blander jeg det sammen med frugt og måske nødder.
Jeg smider ofte mad billeder på min Instagram (louisehillestroem), men selvfølgelig skal bloggen ikke snydes for dem.

Og ja! Selvfølgelig er der stadig tid til at synde lidt, seriøst parmaskinke og rocula på en pizza er det bedste.

Vi lever i en digitaliseret systemverden

Hvem havde troet jeg nogensinde ville skrive indlæg om en 84 årige gammel sociolog? Tjaa.. Han havde alligevel et par udtalelser, jeg ikke kan lade være med at skrive om. Habermas' teorier siger, at der findes to forskellige slags verdener; system og livsverden. Livsverden handler om de bløde værdier, famile, venner, kulturelle oplevelser. Penge er ikke en ting som bliver prioriteret i nogen særlig grad i livsverdenen. I denne verden er det de varme relationer, der tæller.

I systemverden, derimod, er det de mere kolde relationer, der har noget at sige. Såsom penge og karriere. Her lever man ikke efter ens hjerte, men mere fornuft og tanken om fremtiden. 

De fleste vil jo sige, at livsverden lyder bedst. Det vil jeg også, men jeg tror desværre bare, vi må se i øjnene, at det ikke længere er den verden, vi lever i. Verden er konstant udsat for en enorm globalisering, som er med til at gøre verden til et mindre sted rent mentalt. Vi kan følge med i krige, valg, fester og generelle nyheder fra helt andre lande blot ved at hive iPhonen op af bukselommen. Vi bliver mere og mere indelukket. Man kan selvfølgelig også vende den om og sige, at vi bliver mere bevidste om verden omkring os og se det som noget positivt. Men på mange måder tror jeg, at teknologien er med til at gøre os en smule dummere end klogere.
Vi skulle være så pisse kloge ikke? Vi burde kunne klare hele verden med lange vilde uddannelser, men kunne vi lige så let det uden hjælp fra nettet? Jeg tænker tit på, hvor meget verden har ændret sig, siden min mor var på min alder. For 20 år siden kendte ingen til computeren som en almindelig ting, man læste bøger og var tvunget til at lytte i timerne for ikke at skyde dig selv i foden, når eksamen nærmede sig. I dag er det et krav på flere skoler og gymnasier, at du skal medbringe din egen computer. Det er ret skræmmende at tænke på, hvor afhængig man bliver af en genstand. På samme måde med mobiltelefonerne.
Jeg fik min første mobil, da jeg lige var fyldt 11. Jeg brugte den praktisk talt ikke de to første år, den var altid væk, og jeg ville hellere bare springe på cyklen og lege med veninderne. Men jeg kunne til hver en tid sige jeg havde én, og det var måske også det vigtigste. Et image. Det var egentlig vigtigere end selve funktionen af en mobiltelefon. Ja, ret snobbet, men i en alder af 11 år vil man vel bare gerne være som de andre?
I dag bliver jeg en smule skræmt af fremtiden/nutiden, når jeg ser min fætter på fire år, sidder og leger og kan fint betjene en iPad. Hvad er der galt med gode gamle almindelige træklodser og puslespil? Børnene bliver jo også fodret med teknologi lige fra barns ben. Jeg er klar over, at man bliver nødt til at følge med tiden og tilpasse sig nogengange, men jeg nægter bare at tro på, at teknologien er så skide positiv, som nogle mennesker får den til at lyde.
Vi lukker ned for vores sociale færden, man tager hellere hjem efter skole og skriver med vennerne på instagram, facebook, skype, twitter, kik eller bare mobil, jeg kunne jo blive ved. Man vil hellere ses virtuelt end i virkeligheden. DET synes jeg er synd og skam. Hvis man tænker over det, står usandsynlig mange mennesker bare med øjnene klistret til mobilen, når de begår sig i offentligheden. Kig op, se hvor smuk verden kan være.

Jeg ved, at jeg selv er med til at bidrage til en mere lukket verden i form af min blog. Og jeg står da heller ikke bagerst i køen, når det kommer til computer, tv og iPhone, jeg har det hele, jeg lader mig også opsluge af de mange muligheder og apps i iPhonen. Det er en smule dobbeltmoralsk ja. Og egentlig har jeg ikke så meget at sige til det. Selvfølgelig er det også vigtigt, at vi husker at benytte os af de redskaber og muligheder, vi har. Man skal bare huske fornuften og have en grænse. Jeg har tit måtte give mig selv en mental lussing og minde mig om, at jeg egentlig ikke behøver at klistre mig til mobilen, verdenen udenfor er jo meget smukkere. Se verden gennem dine øjne og ikke Instagram kameraet.

Saaataaaans

Havde den mest blandede oplevelse af at skulle købe skumfiduser og kiks i går. Jeg gik i Aldi, fandt tingene og gik til kassen. Pigen bag kassen, var nok et par år ældre end mig, meget rar, hun snakkede sødt, kedeligt og en smule tung at høre på, men rar. Det lyder som om, vi havde en kæmpe samtale, det havde vi ikke, det var nu bare damen foran mig, der kendte hende og dermed snakkede med hende. Hun fortæller mig så, at de ikke tager Mastercard, aaaarg mig over til den nærmeste hæveautomat. Nå.. Den var ude af drift. Christ. Tilbage igen, sige til den flinke og kedelige pige, at jeg desværre ikke skulle have varerene. Hun synes, det var meget pænt af mig, at jeg kom og sagde det, så hun ikke sad og ventede. Tak tak. Jeg løber over i Netto, hvor der var alt alt alt for mange mennesker. Har aldrig prøvet noget lignende. To kasser var åbne med mindst 15 i kø ved hver. Der bliver råbt 100.000 gange, at der skulle komme en ny medarbejder til endnu en kasse. Det sker så endelig, da jeg er 2 meter fra mit mål: kassebåndet. I et virvar af 1000 børn og indkøbsvogne på alt for lidt plads, mener damen bag mig så, at hun skal smadre sin yderst røv irriterende vogn direkte ind i mig.  ''Hov undskyld.. Jeg smutter liiige med her''. Ja, det må du fanme nok sige? Vent lige, vil du ikke bare have min plads og mine vare også? Så lover jeg dig, du nok skal komme frem. For grunden til hun plørede svinet af en vogn ind i mig og nok også 300 børn med, var fordi HUN skulle videre til den nye åbne kasse. Hvad fanden sker der?! Uanset hvad, havde jeg første ret til at gå, jeg blev stående, fair nok, men så må hun da kunne vente, til der blev plads til hende og kæmpe vognen. Jeg var en smule paf over, hvordan folk kan opføre sig for at prioritere sig selv endnu højere. Egoisme og travlhed frem for høflighed? Stop nu. Selvom hun sikkert skulle nå 87642 ting mere den dag og lave aftensmad, burde hun kunne tage sig sammen og vente pænt. Egentlig er jeg ikke sur over at det netop var mig, hun kørte ind i, eller at hun overhovedet gjorde det, men der var så lidt plads og så mange mennesker, så hun kunne vel se, at det ville blive mere end vanskeligt at komme til en ny kasse. Det, der ryster mig, er at mennesker sommetider ikke har mere situationsfornemmelse. Vil I kære læsere ikke godt tænke over det? Høflighed og situationsfornemmelse er døende i det her senmoderne samfund, vi skal sgu samarbejde for at beholde det. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom til kassen, for pigen, der sad der, sagde ikke 'du' med 'de' til folk, og hun ønskede alle en god dag. Det var tydeligt, at hun var stresset, hun var heller ikke synderlig personlig eller nærværende i sin betjening, men hun var der. Høfligheden var der, og hun formåede alligevel at udvise overskud, ved at ønske mig og de 1000 andre kunder god dag. Se dét er inspirerende efter sådan at være blevet mast af en travl dame med indkøbsvogn.

Ensomt

Hold kæft hvor jeg keder mig! Undskyld mit sprog, men er sgu blevet forladt til fordel for arbejde, ferie og festivaller. Det er nu fair nok, havde nok gjort det samme selv, men jeg keder mig da røven ud af bukserne. Dagens højdepunkt var træning og er faktisk også det eneste, jeg har udrettet, det siger lidt om standarden ikke? Nå men har da lidt flere planer for i morgen, skal i biografen med far og Nicolai, vi skal se Player, som var en fars dags gave. Lørdag skal jeg til fødseldag ved min fætter, der fylder 26, gamle mand..
Og så lige mandag! Der skal jeg nok ud, at sove i shelters med pølle pigen, det skal nok blive mærkeligt og sjovt. Men det får I billeder af i næste uge.

Træningen

Mens alle andre er på festival og ferie, bliver jeg hjemme og træner.. Ha nej, vil rigtig gerne afsted, men havde jo håbet på job i Fårup igen, hvilket desværre ikke blev en realitet. Så nu går jeg lidt og tumler med tanker om andre jobs. Og ja, så får jeg jo god tid til at passe en fast trænings rytme! Jeg er begyndt på noget nyt. Jeg har ligesom de fleste andre, en dårlig vane med at bukke under for søde sager. For at prøve at stoppe svagheden, er jeg nu begyndt at føre en slags maddagbog. En lille sort bog, hvor jeg hver aften skriver ned, hvad jeg har spist i løbet af dagen. Ikke i en sådan syg stil med gram og kalorier, bare så jeg får et bedre overblik. I løbet af dagen, vil jeg så blive mindet om, at jeg faktisk skal skrive ned, at jeg liiiige tog et ekstra stykke chokolade. Jeg håber i hvert fald, det vil hjælpe med at kickstarte en sundere livsstil i køkkenet.
Nånå.. Jeg vil egentlig også bare vise jeg et par billeder, meget egocentrisk, af min krop. Men det er tit billeder med forbedringer af andre (og mig selv) på diverse blogge og instagrams, jeg finder meget inspirerende og spændende. Og så synes jeg egentlig også det er meget passende, når jeg nu blogger meget om træning, at I får et indblik i, hvor jeg står mht. min krop lige nu.
Jeg er endnu ikke tilfreds, og der går vist længe før jeg bliver det. Men jeg er heller ikke utilfreds, der er bare en del ting, der skal trænes endnu. Men det tager jeg jo med et smil.

 Det to sidste billeder er taget indenfor de sidste tre dage, og de to andre er ca. en måned gamle. Jeg synes selv, der er sket en forbedring af armene/skulder. Men nu må vi se, har i tankerne at tage billeder, som de to første igen indenfor den næste uges tid. Der er lang vej igen, men vejen er nu ikke så slem at bestige, træning er hvad man gør det til! For mig skal det var en smule grænseoverskridende og selvfølgelig hårdt. Hvis du går fra træning og stadig ser sød og dejlig ud, har du ikke fået noget optimalt ud af det, og vil højst sandsynlig ikke opnå de resultater, du drømmer om.