Something about my past and future

Jeg går pt herhjemme i lidt små frustration.. Jeg vil have noget arbejde. Min opsparing, der skal fyres af på rejser og oplevelser om et år, er ikke så stor, som jeg havde håber på, på nuværende tidspunkt. Det er ingen hemmelighed at kørekortet blev en del dyrere end forventet, og at jeg står uden job, kun gør tingene værre. Jeg har søgt flere jobs, men desværre. Men jeg holder hovedet oppe! Nu når jeg ikke render rundt og arbejder og tjener en fandens masse penge, har jeg jo tid til at smide tankerne andre steder hen. Jeg har blandt andet brugt meget af den sidste måned på, at sætte mig ind i kost og ernæring. Jeg har længe følt, at jeg manglede at få store ting på plads i køkkenet, men jeg så det som en forhindring, når det ikke var mig der stod for maden. Min familie er heller ikke en kerne sund familie, jeg har dog altid skilt mig en smule ud. Siden jeg var lille har jeg haft interesse for mad og sundhed, jeg har aldrig rigtig kunne finde ud af at lave mad, udover sunde kolde morgenmads retter. Jeg har aldrig spist dressing, jeg har aldrig været til store kugleis men hellere en lille sodavand is, jeg har altid været glad for at røre, trods min familie ikke har kæmpe interesser for det, okay min lilllebror og far cykler meget og Nicolai spiller også fodbold. Men vi er ikke sådan en familie, der har taget på lange vandreture, løbeture eller generelt lave en masse sport sammen. Det jeg husker fra min barndom er dog, at vi altid havde cyklerne med på ferie og også sagtens kunne finde på at cykle sammen ellers, men det gør os jo ikke ligefrem til en sports familie? Vi har altid spist almindeligt dansk mad, lidt salat og en masse kartofler, kød og sovs. Sundhed har ikke været noget vildt udpræget, men på den anden side, har vi bestemt heller ikke levet usundt. Jeg tror bare ikke, mine forældre tænkte over det. Man lever ofte som ens familie gjorde. Nu går vi virkelig også i dybden, min far kommer fra et almindeligt hjem mht. mad og motion, meget gennemsnitlig vil jeg tro. Min mor er vokset op på landet, der har aldrig været sparet på fedtet, og det bliver der stadig ikke hos min mormor og morfar. De har været aktive i naturen, dvs. de har passet dyrene, høstet, ordnet haven og den slags husligt arbejde. Min mor og mostre gik da til sport, men jeg tror ikke motion og sundhed har været noget, man sådan lige slyngede over kaffen hos dem. Egentlig er det også først senere sundhed og motion rigtigt blev et tale emne. Pludselig kom der fisefornemme mennesker og sagde at danskerne var fede og overvægtige.. Så blev man mere bevidst om det. Det har dog stadig ikke været noget, som har fyldt en masse i min barndom. Men som årene gik og jeg blev lidt større, fik jeg mere og mere lyst til at forstå nærmere om, hvad det var, jeg gik lidt glip af. Alt det her var ubevidst, altså jeg var egentlig ikke helt klar over, jeg havde det sådan. Det var først i 6. klasse, da vi skulle arbejde med vores fremtidsplaner og arbejde.Vi skulle skrive 6 foreslag, til hvad vi ville. Jeg anede intet om det (hvad sker også for det, 6. klasse??!), jeg tænkte landmand, en der lagde stemme til reklamer i fjernsyn, arkitekt, børnevært på fjernsyn, men følte ikke 100 % for noget af det. Jeg snakkede med min mor om det, hun foreslog diætist. Jeg vidste ikke, hvad det var. Hun forklarede så, at det var en, som hjalp folk med kost (primært) og motion efter sygdomme, såsom sukkersyge og boldpropper, eller fedme. Altså folk, der ønsker at ændre deres levestil. Min mor tændte nærmest et lille lys indeni mig, for det lyd godt nok spændende! Jeg havde interessen i nogle år indtil omkring 8-9. klasse, hvor jeg kom på fotograf idéen. Den døde så efter noget tid i gym, så fik jeg mediefag, blev bidt af det og ville arbejde på et reklamebureau, den døde også.. Så ville jeg være politi.. Men så kom interessen for mad og sundhed pludselig kraftigt tilbage! Jeg har nu genovervejet idéen om at blive diætist. Jeg er helt afklaret med at jeg vil arbejde med sundhed og mennesker og helst en form for terapeut også. Derfor har jeg nu fået en del mere ro i mit sind, jeg ved hvad jeg vil lige nu, idéen kan selvfølgelig ændre sig 30 gange endnu. Men lige nu vil jeg meget gerne læse ernæring og sundhed på universitetet. Jeg har altid sagt jeg ikke vil på uni, da bøger og mig er en virkelig dårlig kombi, og jeg det også kan mærkes på gym. Men lige nu er jeg bange for den holdning må begraves. hæ. Det er mega befriende, at have en idé om, hvad jeg vil, specielt når jeg er på vej i 3. g og pludselig er blevet student. Jeg vil helst kunne rejse med ro i mit sind, uden bekymringer om, hvor jeg står henne nogle måneder senere rent udd. mæssigt.
Nyd sommeren og det gode vejr derude! Hejheeej